Godbidder fra generalforsamlingen 2020

Traditionen tro havde sejklubbens medlemmer mere end travlt med at kokkerere i forsamlingshuset for at fremtrylle en overdådig 11-rettersmenu til foreningens sultne medlemmer. Når du klikker på de opskrifter, der er markeret med rødt, kommer du ind på opskriften.

Årets menu:
Spicy ærtesuppe med ingefær
Agurketårn fyldt med jordskokkepuré med låg af hellefisk og persille
Gratinerede blåmuslinger
Grøn antipasto med peberfrugter og porre
Vitello tonnato-salat
Spinatsalat med feta, sprød parmaskinke granatæble
Citronpasta med basilikum

Sorbetis til at rense ganen
Boeuf Bourguignon med gratineret kartoffelmos
Ostebord
Panna Cotta med hvid chokolade og marinerede brombær

Der var godt med ingefær og citron i den spicy ærtesuppe – og squash og kartofler til at give fylde.
Gastronomi på højt niveau – helt bogstaveligt. Oven på agurketårnet, der er fyldt med jordskokkepuré, hviler et stykke fisk med en sprød “persilleparyk”.


De gratinerede blåmuslinger fik hele forsamlingshuset til at dufte som en fransk atlanterhavsbistro.
Grøn antipasto med grillede peberfrugter, der soppede i olivenolie, med et rundhåndet drys hvidløg og persille på toppen – plus dampede porrer i balsamico .
Babyspinat, rucola, parmaskinke, feta, saltede mandler og granatæblekerner – med finthakket purløg og vinaigrettedressing ovenpå.
Vitello tonnato-salat: Den grønne bund af salat og agurk passede rigtig godt til kalvekødet, tunfisken og de gigantiske kapers.
Citronen var svær at få øje på, men når man tog en bid, var der ingen tvivl: Dette var en citronpasta.
Der var Boeuf Bourgignon nok til hele Bogø. Husk at knibe, Jimmy!
Brødrene Price ville være begejstrede over, hvor meget smør det lykkedes os at smugle ind i den gratinerede kartoffelmos.
Et udvalg for seriøse osteelskere …
Og til allersidst en stjernelækker panna cotta med hvid chokolade og brombær. Velbekomme!
Indlæg oprettet 18

Relaterede indlæg

Gå i gang med at taste din søgning herover og tryk enter for at søge. Tryk ESC for at annullere.

Tilbage til toppen