Normalt er det en festdag, når Bogø Sejlklub hejser standeren efter vinterpausen og skyder en ny sejlsæson i gang. Måske var det savnet af det sædvanlige gode selskab, der i går tirsdag fik Bestyrelsen til at hejse det sagesløse lille trekantede stykke stof til vejrs i al diskretion – med yderst alvorstunge miner? Men nu er standeren altså oppe, og Bestyrelsen lover, at der vanker en rigtig dejlig sommerfest med tændte grills og arme i vinkel (1-2-3-4 pelikan), så snart vi får lov til det. Og så kommer smilene nok frem igen.


