Ih, hvor det pynter

Siden foråret har klubhusets ydre gennemgået noget af en makeover. De 30.000 kr., som sejlklubben har modtaget fra Fanefjord Sparekasses Fond, er dels gået til at udskifte det rådne terrassedæk foran klubhuset, dels til indkøb af nye fine bænkesæt og til dunkvis af træbeskyttelse og olie. Efterhånden funkler det meste af klubhuset nu i nymalet svenskrødt og hvidt, godt rustet til at stå imod vind og vejr de næste sæsoner.

Projekterne har krævet en hel del mandetimer blandt klubbens medlemmer. Tak til alle, der indtil videre er mødt op til vores arbejdsdage eller på andre tidspunkter har givet en hånd med – ellere flere – for at få forvandlingen fuldført.

Se nu bare her: Ny terrasse, nye bænkesæt, ny maling over det hele. Tak til alle, der hjælper til.
Pilrådne planker i massevis skulle pilles op.
Heldigvis fandt vi ingen ubehagelige overraskelser under brædderne i form af døde dyr. Men de tværgående strøer var desværre også kassable.

Fuld gang i plankeskæreriet. Søren Overgaard , der i sin tid tegnede huset, sidder nok og skumler på sin arkitektsky. Han kunne ikke fordrage trykimprægneret træ.
De fine nye strøer kan forhåbentlig holde til flere vandstandsstigninger end de gamle.
Så er vi næsten færdige, inden vi lukker til.
Tom Hjarlsen hjalp med at skaffe de fine nye bænkesæt, der er noget lettere af manøvrere rundt med end de gamle.
Tandlægefingre er som skabt til præcisionsarbejdet omkring sejlklubbens ikoniske klokke.
Ja, det bliver SÅ flot, og du er SÅ hurtig, Tusse. Bagefter kan du passende male stolen sort (igen).
Ulrik ser yderst tilfreds ud over, at det ikke er ham, der skal helt ind under bænken for at male de sidste irriterende vægflader.
Malerteamet runder tirsdagens indsats af med en tre-retters middag: Lokale fjordrejer, alt godt fra grillen og en formidabel koldskål med skum og knas.
Få minutter efter at dette foto blev taget, flygtede folk indenfor med en million stikkeglade myg i hælene …
Indlæg oprettet 18

Relaterede indlæg

Gå i gang med at taste din søgning herover og tryk enter for at søge. Tryk ESC for at annullere.

Tilbage til toppen